Alt for mange jern i ilden

Hvorfor er der ikke mange flere timer i døgnet?? Som så ofte før har jeg alt for mange jern i ilden og alt for lidt tid. Havde virkelig besluttet mig til at juleferien, hvor der måske for engangs skyld var timer i overskud, skulle bruges til at færdiggøre nogle af de mage UFO's - UFærdige opgaver. Men det har nu ikke rykket for meget. Endnu. 

Jeg har dog fået færdiggjort et maleri. Men det er faktisk snyd at nævne det her, for det blev færdigt før juleferien. Efter at have ligget alt for længe og gloet på mig. 

Som altid arbejder jeg på noget strik. Det lilla garn fra Rasmilla er blevet brugt til dette lækre tørklæde/sjal - det karrygule skulle også gerne forvandle sig til sådan et. Men igen - det er det der med tiden. 

Men jeg kan jo ikke styre mig. Jeg er jo uden tvivl vild med garn. Det ved min søster, som gav mig denne dejlige bog til min fødselsdag for to uger siden. Den er så fin. Men masser af gode ideer, lækre mønstre og garner, man bare har lyst til at gramse på. Men mon ikke jeg har nok lige nu?? Der er jo også den der cardigan. Og... og ... og......

...vid det er en ære, Dannebrog at bære.

Dannebrog ligner de nu ikke helt, de nye flag som hænger på kaktussen i stuen. En hel ranke af flag er det faktisk. Lavet af papir købt hos Søstrene Grene og ellers klippet med fri hånd. Jeg er nu blevet noget mere tilfreds med resultatet end med ældstens frihåndsklipning af eget hår. Troede egentlig de var blevet for gamle til den slags, når de er fem, men knægten var så ikke enig. Håber godt nok det er sidste gang.

Nogle af flagene er røde, andre grå, blå og grønne. Hvem har nogensinde sagt, at julen blot skulle være rød og guld?? Allerhelst ville jeg nu have den var hvid. Men vent gerne til den 22. december - der starter juleferien nemlig. Sne er meget hyggeligere, når man kun skal ud i det, når man har lyst.

Lys i mørket

Julen er for mange et lys i vintermørket. Der er lys i træerne udenfor, kalenderlys og adventskranse og lys i alverdens barneøjne.
Her er det små lys fra Tigeren - tre til en 10'er, tror jeg. De har fået tøj på i kulden efter opskrift fra Karen.
Men sshhyyy, sig det ikke til nogen. Det er en gave.

...og her lugter brunt og brændt.

Ingen forstår julens inderste væsen som børnene. Forventningens glæde er så ægte som noget. Ældsten ligger i sin seng, skjult under dynen med sin lommelygte og lytter efter, om nissen mon putter noget i strømpen på døren. Yngesten jubler lykkeligt hver gang han ser en julemand og råber op om, at han vil klippes og det skal være nu. Fordi hans mor har sagt, at han skal klippes inden jul. Nu er der bagt pebernødder og inden længe er havregrynskuglerne på vej. Julen kommer snigende, kan I mærke det??

Der er kommet noget til huse, som faktisk godt kan ligne en juledekoration. Ikke med gran, kogler og bånd, men med jord og sand fra haven. Med neoninspirerede trådkugler i skarp kontrast til naturbunden og de udstandsede blade i træ. 

Og med lys. Et lys i mørket. Velkomment og værdsat i denne mørke tid. Mon ikke der kommer mere lys indenfor dørene de næste uger. Hvordan bringer I lyset ind??

Juletid

Så er den her igen. Julen. Overalt er der nisser og guf og juleglade børn. På ungernes værelser er der flyttet kravlenisser ind og i stuen står den på adventskrans og kalenderlys. I vinduet hænger en stjernerække homemade. Klippet af fint papir i forskellige nuancer af hvidt, lyserødt og sølv, stivet af med en kartonstjerne i midten og syet med zigzag-sting. Første hjemmelavede julepynt i år. Mon det bliver det sidste??

Jul på vej

Sneak peak på det første julepynt i år. Tegner helt ok, synes jeg.

Gavetid. Snart. Mon det er ok. at tyvstarte? Jeg har i hvert fald gjort det og købt en gave til mig selv. Er så vældig, vældig glad for den. Selvom jeg endnu ikke helt har fundet ud af, hvad den kan. Mon ikke det kommer?
Det er lørdag lige nu. Ældsten og yngsten ser Peter Pedal og gemalen sover skønhedssøvn. Jeg planlægger julepynt - vil forsøge at gøre det ordentligt i år. Sidste år lå hele familien syge de første fjorten dage af december, og jeg truede med, at den eneste adventskrans vi fik var en halvrådden banan med fire fødselsdagslys i. Satser på at det bliver anderledes i år. Håber jeg snart har noget at vise frem. God lørdag derude.

Strikkeglæde - med garanti.

En fantastisk søndag formiddag i Viborg i godt selskab med strikkepiger i alle aldre gav nyt garn til nye projekter og masser af timer ved pindene. Lige nu strikker jeg noget i det lilla - men med den kommende højtid lige fremme siger jeg ikke hvad det er.

Klaprer dine deller også i modvind?

Bare fordi man er småfed, kan man da godt flytte sig. Tænker jeg naivt hver gang jeg forvilder mig ind i et fitnesscenter. Og hver eneste gang føles det som var jeg Pia Kjærsgaard til årsmøde hos Enhedslisten. Kaster et flygtigt blik rundt i det toptunede, hypermoderne lokale og beder en lynhurtig bøn til who ever om, at jeg er den eneste ene. No luck.

Fra crostraineren får jeg elevatorblikket af en Barbieklon - alt for tynd, alt for høj og med alt for nyindkøbte plastikstive bryster - og et kort øjeblik ser jeg for mit indre blik, hvordan hun stritter af maskineriet, når det går op for hende, at hun ikke engang i den perfekte verden kunne overleve det taljemål. Panisk suger jeg maven ind til jeg bliver gasblå i hovedet og får krampetrækninger i lukkemusklen, hvorefter jeg med en flodhests ynde overskudsagtigt forsøger at svæve ind i lokalet.

Jeg kravler op på motionscyklen og sætter afstadigt benene i bevægelse. "Indtast vægt" bøjer bæstet i neon på skærmen foran mig, mens jeg leger dankortautomat og diskret med den ene hånd forsøger at dække tastaturet, mens jeg bliver ved med at holde tasten nede. Sæt i gang. Jeg vrikker fra indersiden af den ene balle til den anden på sædet, er tæt på at presse livet ud af en enkelt hæmoride, mens jeg torsker derudaf, intetanende om de brændende betændte slidmærker jeg snarligt får påført mig selv af skærende syninger i kondomstramme løbetights. Alt for at falde ind i mængden. Selvom det er et håbløst foretagende, når jeg ligner en nysnøret rullepølse. Med fyld.

Inden længe kampsveder jeg som en brunstig tyr i en sauna og forsøger at trække vejret uden at lyde som en vesterhavskutter i havsnød. Visualiserer chokolademuffins for enden af bjerget og bener derudaf med tre kilometer i timen. Beslutter mig omgående til at opvarmingen må være slut. Skræver ned af cyklen, ormer mig forbi Barbie, der har fået selskab af endnu en klon på crosstraineren, og stiller mig noget der minder om næsten selvsikkert op på løbebåndet. "Vælg program", hvæser den, mens jeg tværer rundt på skærmen med en svedglat fingerspids. Jeg løber. Det ene ben foran det andet. Igen. Igen. Igen.

Overvejer at trække vejret, men frygter at glemme at løfte benene. Jeg dundrer derudaf og føler mig nærmest sporty, da skærmen pludselig begynder at ændre sig og hastigheden banker i vejret. Panisk kaster jeg benene ud til siderne, mens båndet løber hurtigere og hurtigere og jeg tavst tigger den om ikke at smide mig af. Da hastigheden rammer tyve kilometer i timen hænger jeg i overarmene på bæstets armstøtter, mens benene flagrer om kap med mine bryster i slipstrømmen. Fra højre kommer en sand elverpige af en fitnessinstruktør springende til og får stoppet vanvidsmaskinen, mens jeg krampagtigt bliver hængende til den står helt stille. "Jeg tror altså ikke, du er i form til den hastighed", forsøger hun, mens jeg får hvæset ud mellem fortænderne at det var maskinen og ikke mig og forsøger at tørre sved ud af øjnene.

Barbie 1 ser overlegent op fra crosstraineren og hvisker noget til Barbie 2, mens jeg sjosker ud og forestiller mig, hvordan jeg som superwoman flyver igennem lokalet og leverer dem begge et håndkantsslag i nakken på vejen.

Hvorfor dette møde med helvedes forgård ikke stopper mig, forstår jeg ikke. Det burde det. Det burde det virkelig. Men jeg er tykhudet. Åbenbart. For snart ser jeg mit eget navn på en liste. En løbsliste. Til et rigtigt løb med rigtig tidtager og nummer og det hele. Og en fuldstændig rablende distance. Bare fordi man er småfed, kan man vel godt flytte sig.

Ja, men man skal ikke flytte sig 21,1 kilometer. Det er naturstridigt. Og alligevel finder jeg mig selv på listen over deltagere til et halvmarathon. Og jeg løber. Ikke stærkt. Men jeg løber. Overhales gang på gang. Af senede marathonmænd i alt for korte shorts. Af fitnessede tøsebørn som i rusen har glemt at klemme sammen, så de stinker af mødding og har store indtørrede plamager nedad baglårene. Jeg piber over kramper, mens dellerne klaprer mod hinanden i vinden og spænder overarmene så hårdt, at hudflapperne glemmer at vibrere. Mine baller er følelsesløse og jeg sukker ganske opgivende efter lyserøde drinks med sukkerkant og paraplyer. Er i den grad mere til SATC-style end til Chris MacDonald.

Men efter noget der føles som uendelig lang tid sker det. Lige der fremme er det. Målet. Jeg er kold og træt. Føler mig ligeså gammel som Jørn Hjorting og Otto Leisner til sammen. Død eller levende. Jeg er vindblæst og forkommen og absolut kandidat til et års forbrug af wellness. "Yes, yes, yes - du gjorde det", står der over åbningen til stadion, hvor jeg vralter min halvhjertede sejrsrunde. Når undervejs også lige at jokke på plænen, selvom det er i den grad forbudt. Who cares. Jeg er en rebel.

Så selvom man er småfed og ens deller klaprer i modvind, så kan man godt bevæge sig. Jeg løb en halvmarathon i går.

(Og i nat kørte en bulldozer over min krop. Men sig det ikke til nogen.) 

Filtede futter.

Efteråret er over os - der er fuld fart på. Alle andre steder end her på bloggen. Lidt krea er det dog blevet til på det seneste. Har strikket lune uldfutter til yngsten. Til børnehaven så han ikke behøver fryse fødderne .

.

Bunden er blevet smurt med silikone, så de ikke er glatte. Satser på de er helt tørre og klar til i morgen. Når en ny uge starter.

Splittet

Jeg kan aldrig rigtig begrænse mig. Er konstant utålmodig og mister alt for hurtigt interessen for det jeg laver og skal videre til noget nyt. Dette ses på de ting, jeg har liggende på strikkepindene i disse dage. Tinas tørklæde begyndte jeg på for to måneder siden - at jeg så har lavet et andet færdig så siden da er så en anden side af historien. Så er jeg gået i gang med Teitur - en vest med mønster til ældstesønnen. Jeg ved ikke rigtig. Den bliver fin og alt det der, men tjaaaa, moderen er ikke helt vild med strikkearbejdet. Og til de situationer, hvor der ikke skal tænkes, strikker jeg endnu en vest efter Ruths fine mønster. Har aldrig strikket den så lille før - men den lille dreng som skal have den, er endnu ikke født, så satser på det hele kommer til at passe.

Æblefest

Æbletræerne bugner i haven, første sending er hentet ind, skrællet og lavet til den dejligste grød til vinteren. Hvem kunne ikke lige klare det med en gang makroner og kold flødeskum? Glæder mig også til æbletærte og crumblecake, til æblechutney og æblegele på nybagte boller. Bare godt.


Sankt Hans-urten er også sprunget ud. Denne plante har en lidt sjov historie i vores have. En aflægger fra både mine forældres og svigerforældrenes have som nu vokser her hos os.

Devils relish

Sensommeren er i den grad over os og efteråret bider os allerede i haserne. Der er frugt og grøntsager i overflod - den rene fryd. Samtidig er det tiden kommet til at sylte til vinteren. Og hvis så samtidig kalder på brug af chili og hvidløg, så er jeg klar.

Devils relish med tomater og peberfrugt bærer på en smag af salsa - perfekt til en god steg eller som smagsgiver i vinterens simreretter. Og duften i sig selv når gryden er i kog, er intet mindre end fantastisk. God søndag.

DIY - strikket flag

Flere har spurgt efter en DIY på de strikkede flag, så den kommer her. Jeg har strikket dem på en pind 2,5 med en almindelig bomuldsgarn.

Slå 20 masker op.
p. 1-2 - strik ret over alle masker
p. 3 - strik 3 m dr ret sammen, 17 ret
p. 4 - 18 m. ret
p. 5 - 3 m dr ret sammen, 15 ret
p. 6 - 16 m ret
p. 7 - 3 m dr ret sammen, 13 ret
p. 8 - 14 ret
p. 9 - 3 m dr ret sammen, 11 ret
p. 10-13 - 12 ret
p. 14 - 11 ret - strik 3 m i den sidste maske i alt 14 m
p. 15 - 14 m ret
p. 16 - 13 ret, strik 3 m i den sidste maske i alt 16 m
p. 17 - 16 m ret
p. 18 - 15 ret, strik 3 m i den sidste maske i alt 18 m
p. 19 - 18 m ret
p. 20 - 17 ret, strik 3 m i den sidste maske i alt 20 m
p. 21 - 20 ret
p. 22 - luk alle m ret af

Til lykke

Så blev jeg færdig med min flagranke. Stærkt inspireret af Karens hæklede, mine flag er dog strikkede, da jeg ikke gør det så godt med hæklenålen. Ranken er gået til en lille pige, som i dag får sit navn. En flagranke til glæde, til fest, til fremtiden, til dåb, til fejringer, til lykke.

Perleblogger

Jeg glæder mig. Karen som er en af mine absolutte favoritter i blogland, har en fantastisk tradition med at vise andre blogs frem. De såkaldte perlebloggere. Og dem er der mange af derude. Blogge, som er rene perler, og som vi alt for sjældent får kigget på.

I morgen hedder perlebloggeren Dorte, dette skønne menneskes blog er til enhver tid værd at kigge på. Min strikkepartner in crime. Glæder mig på hendes vegne.

På arbejdsbordet....

Sommetider må man rydde lidt ud på hylderne med garn. Derfor strikker jeg i øjeblikket på denne sweater til yngsten i stribede rester. Planlægger at lave håndledsvarmere når vi kommer længere hen på efteråret af alle de Rasmilla-rester jeg efterhånden har fået samlet til mig. Sikke et regnbuestrik, det bliver.


Og apropos Rasmilla, så er jeg ved at færdiggøre mit andet Tina-tørklæde, som faktisk var det første, jeg gik i gang med. Helt i originalfarverne, som for mig er så fine, da jeg ellers så sjældent får lov at strikke lyserødt.

Alene hjemme

Manden har taget sønnerne med ud at sejle. Ikke moderens stærkeste side, så jeg er blevet på matriklen. Hvor tit får man lige 48 timer foræret til sig selv?
I dag er turen gået til Viborg. For at besøge garnbutikken Mathilde og købe en ny pind som erstatning for den, manden (eller ifølge ham; ungerne) har siddet i stykker i sofaen, og for at drikke en hyggelig kop kaffe med den skønne Dorte. Og så for at lege turist.
Besøge domkirken, latinerhaven og de gamle skæve huse med de toppede brostensgader. Ren feriestemning med solen bagende fra en skyfri himmel og et ukendt antal forskellige sproglige stemmer omkring mig. Slet og ret en god dag.

Tina på tur

Så er jeg færdig med mit første Tina-tørklæde. Det tog knapt fem dage, så ifølge gemalen herhjemme var der godt gang i pindene. Chinese pin-fighting kalder han det. I forrige uge tog vi til Mallorca - jeg med tre nøgler garn og en rundpind nr. 5 i kufferten. Med hjem bragte jeg det færdige tørklæde. I karrygul, limegrøn og turkis. Helt andre farver end jeg normalt ville rode mig ud i, men intet mindre end fantastisk, synes jeg. Jeg elsker det allerede og ser frem til, at jeg får færdiggjort det i lyserød og lilla, som jeg også har gang i. Mangler kun borten.

Blandede bolcher

Så fantastisk løbetur i dag at jeg måtte stoppe undervejs og tage et par billeder. Himlen milehøj og uendelig blå, en blid brise i trætoppene og vinden i ansigtet. Om det var vinden eller min elendige form, der gav røde kinder, skal jeg lade være usagt.


Og så har jeg været på indkøb. To nye krus i look-a-like plastik i de skønneste pastelblå/grønne nuancer. Og en bog der vidner om efterårets snarlige komme. Glæder mig til at tage begge dele i brug.

Flere tøserier.

Fantastisk at kende dejlige piger man kan gøre tøseglade når man selv i hverdagen gør det mest i maskiner og byggeklodser.

Published with Blogger-droid v1.6.8

Forandringens kunst

Jeg er vild med hortensiaer. Især er det sjovt at se, hvordan de ændrer farve. Disse startede med at være svagt lyserøde, nærmest grønlige. Nu er det på vej over i skrigpink. Det er da et fedt trick naturen kan der.

Stilletid

Det er begyndt at regne. Himlen er flækket og kaskader af vand vælter ned som om den ikke kender enden for sin egen færden og grænserne for sin egen formåen. På den ene side ganske hyggeligt fejret med lakridste og nybagte boller med jordbærmarmelade af bærene fra i går.

På den anden side så vemodigt som et billede der skærer gennem nethinden. Et billede på den sommer, der inden længe slutter. En sommer der for mig aldrig rigtig er begyndt.
Det er stilhed før stormen nu. Om tre timer får drengene sommerferie. Lille og store i hvert fald. Der er så mange ting jeg burde inden da. Få gjort færdigt rent, så der er noget at svine til. Ordne den bunke af vasketøj, der glor ondt på mig og bider mig i haserne hver gang jeg selvvalgt blind går forbi. Tænke et eller andet om aftensmaden.

Jeg har mere lyst til at gøre noget ved det stof som ligger og venter og som snart burde blive til den emami, som jeg har smugkigget på hos Trinel

i flere dage nu. Men allerhelst vil jeg strikke. Få gjort mit Tina-tørklæde færdigt og komme videre med den restetrøje til Lille som på magisk vis toner frem af pinde og garn og tanker, og som er startet af det rene ingenting. Der er så meget jeg hellere vil.
Men det er stilhed før stormen. Og det regner.

Jordbærjagt.

Sol, sommerferie og jordbærjagt. Så ganske dejligt. Mange steder i blogland dukker der i øjeblikket billeder op som disse og her er det ikke nogen undtagelse.


Med en lydbog i ørerne - nummer fire indenfor den sidste 1½ uge - er det bare med at fylde i kasserne. Så nu er der lidt i fryseren, og i morgen skal jeg have kogt marmelade.


Og mon ikke jeg lige skal en lille tur forbi jordbærmanden en gang til?? Synes nemlig ikke, der er samme mængde nu, som der var da jeg kørte hjem med høsten tidligere i dag. Gad vide hvorfor??

Ordnung muss sein!

Jeg forsøger at lave orden i disse dage. Putte i kasser, sortere, rydde ud og op. Fandt disse fantastiske kasser i Søstrene Grene - i super trendy look a like plexiglas. Men selvfølgelig er der ikke plads nok så må afsted igen snarest.
Den helt store mission er at sortere mit garn. Er startet på en restesweater til yngsten. Problemet opstår, når der ikke er rester nok, og jeg må forbi garnpusheren og supplere op. En i sig selv ganske farlig beskæftigelse. Vender tilbage med resultatet ved en senere lejlighed.

Længe siden sidst.

Jeg har malet. Det er længe siden sidst. Meget længe. Billedet her snyder en del med farverne, men ideen er da til at se. Det er stort - maleriet. Jeg har det bedst med store lærreder og store armbevægelser. Så behøver det ikke være så pænt.

Sweet love

Mere lyserødt på vej. Efter en dejlig dag i den danske sommer med en skøn veninde, som jeg ser alt for sjældent, men som alligevel kan finde vej ind i min sjæl, fandt jeg denne skønhed. Lyserød - og med lakrids. Lige som jeg har ledt efter. Nu må vi se hvornår juli bliver så kølig at det bliver tevejr. Jeg har endnu ikke lært at drikke det hver dag. Det kræver særlige lejligheder. Som koldt vejr. Håber der går længe inden jeg bliver nødt til at smage den.

Siden jeg første gang kiggede forbi Karens verden har jeg været ganske betaget af hendes fantastiske hæklerier. Allermest vild har jeg været med de hæklede splitflag som er blevet til den ene skønne ranke efter den anden. Jeg har hæklet, har jeg. Men de bliver bare aldrig så flotte som Karens. For det er som om jeg mangler en pind.
Jeg har ledt og ledt, men har ikke kunnet finde en ordentlig opskrift på strikkede splitflag. I hvert fald ikke ordentlig forstået "som-jeg-vil-have-dem." Den findes sikkert derude, den har bare ikke fundet mig. Så jeg har lavet min egen. Og nu har jeg de fineste splitflag inspireret af Karen, men totalt Mette. Se det er en lille glæde jeg kan smile over.

Going pink!

Som dobbelt drengemor er det ikke så tit, at de tøsede nuancer fåret ret meget at skulle have sagt her på matriklen. Men i øjeblikket finder jeg lyserødt og pink overalt. Selv bloggen er blevet lyserød. Bare så rigtigt fint. Jeg arbejder i øjeblikket på dette tørklæde efter opskriften fra Rasmilla - farverne bliver den lyserøde, en lilla og en råhvid. Glæder mig rigtig meget til at se det færdige resultat.


Selv lyserøde boblende drinks bliver det til. Og når de samtidig nydes sammen med det skønneste piger i verden, kan det ikke gøres meget bedre. Det danske sommervejr indbyder ikke til de store udendørs aktiviteter i disse dage. Så kan der strikkes med god samvittighed. Lidt skønhed må der da være over det .

Gaveregn

Drengenes dejlige moster står i flyttekasser til halsen og rykker i løbet af weekenden ind i nye omgivelser. Det kræver selvfølgelig en gave og vi er i fuld gang.


Men men men - fordi hun kunne finde på at kigge forbi, så bliver det kun til et enkelt lille sneak peak nu. Ellers er der jo ikke så meget ved overraskelser.

Legetøj

Der er kommet en pakke. Med legetøj. Til mig. Fantastiske garner fra Rasmilla - denne gang helt andre farver end dem, jeg normalt arbejder med. Det er i sig selv en gave. Glæder mig sig som et lille barn til at komme i gang. Planen bliver to gange Tinas tørklæde - opskriften og garnet købes lige her.

Jordbærkage

Så blev den færdig. Verdens mest syndige jordbærkage. Opskriften er fundet her hos Lone Kjær - den er supernem at lave. Og i morgen kan jeg så fortælle om den også er god. Det tror jeg.

Store planer

På en tur ud i det danske sommerland faldt jeg over disse, som bare måtte med hjem. Og jeg har store planer med dem. Drømmer om at lave en vaskeægte jordbærkage med mørdej og marzarinbund og det hele. Uhhhm godt. Og hvis ikke det bliver sådan, ja, så bliver de jo nok spist alligevel.

Giv mig en blomst mens jeg lever....

...for når jeg er død har jeg ingen glæde af den.

Sådan sagde min mormor altid. I dag er det hendes fødselsdag - og om nogle uger er det så ti år siden hun døde. Sikke tiden går. Men selvom hun ikke er her mere, så lever hun videre. I hendes datter - min mor. I hendes børnebørn - min søster og jeg. I hendes oldebørn - mine sønner. Og i min have.
For i min have står en rhododendron, der som en af forårets første sprang ud påskedag. For efterhånden mange år siden stod den i min mormor og morfars have, hvor den blev passet og plejet som enhver anden plante i den for et lille barn helt fantastiske have på landet. Derefter holdt den røde rhododendron flyttedag - hjem til mine forældre og min barndoms have. Og nu står den så her hos mig. Som et ganske levende minde om historien. En gang flytter den så hjem til min søster. Så har den været hele vejen rundt.

Rester

For efterhånden et år siden strikkede jeg mine første karklude. Spild af tid vil nogle nok tænke, når man kan købe de charmerede lyserøde/gule/blå sampakker i et hvert supermarked med respekt for sig selv. Men det er altså bare mere lækkert at tørre Nutellafingre og smørmund af i de bløde klude. Og så holder de nærmest evigt. Perfekt til at tømme ud i resterne i garnkassen eller til sommerens bilture, hvor det er nødvendigt med noget, man ikke skal tænke for meget til. Mønstrene kan jo varieres i det uendelige. Overvejer en hjort jeg så på et tidspunkt. God mandag herfra.