torsdag den 30. juni 2011

Gaveregn

Drengenes dejlige moster står i flyttekasser til halsen og rykker i løbet af weekenden ind i nye omgivelser. Det kræver selvfølgelig en gave og vi er i fuld gang.


Men men men - fordi hun kunne finde på at kigge forbi, så bliver det kun til et enkelt lille sneak peak nu. Ellers er der jo ikke så meget ved overraskelser.

onsdag den 29. juni 2011

Legetøj

Der er kommet en pakke. Med legetøj. Til mig. Fantastiske garner fra Rasmilla - denne gang helt andre farver end dem, jeg normalt arbejder med. Det er i sig selv en gave. Glæder mig sig som et lille barn til at komme i gang. Planen bliver to gange Tinas tørklæde - opskriften og garnet købes lige her.

fredag den 3. juni 2011

Jordbærkage


Så blev den færdig. Verdens mest syndige jordbærkage. Opskriften er fundet her hos Lone Kjær - den er supernem at lave. Og i morgen kan jeg så fortælle om den også er god. Det tror jeg.

torsdag den 2. juni 2011

Store planer


På en tur ud i det danske sommerland faldt jeg over disse, som bare måtte med hjem. Og jeg har store planer med dem. Drømmer om at lave en vaskeægte jordbærkage med mørdej og marzarinbund og det hele. Uhhhm godt. Og hvis ikke det bliver sådan, ja, så bliver de jo nok spist alligevel.

onsdag den 1. juni 2011

Giv mig en blomst mens jeg lever....


...for når jeg er død har jeg ingen glæde af den.

Sådan sagde min mormor altid. I dag er det hendes fødselsdag - og om nogle uger er det så ti år siden hun døde. Sikke tiden går. Men selvom hun ikke er her mere, så lever hun videre. I hendes datter - min mor. I hendes børnebørn - min søster og jeg. I hendes oldebørn - mine sønner. Og i min have.
For i min have står en rhododendron, der som en af forårets første sprang ud påskedag. For efterhånden mange år siden stod den i min mormor og morfars have, hvor den blev passet og plejet som enhver anden plante i den for et lille barn helt fantastiske have på landet. Derefter holdt den røde rhododendron flyttedag - hjem til mine forældre og min barndoms have. Og nu står den så her hos mig. Som et ganske levende minde om historien. En gang flytter den så hjem til min søster. Så har den været hele vejen rundt.