Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag

mandag den 9. juli 2012

Sommerferieønsker


Sommerferien er i dag begyndt for drengene og mamma. Vi må stadig vente en uges tid på far. Midt i morgenmaden satte vi os med en seddel og lavede sammen en liste, hvor vi skrev ned, hvad vi godt kunne tænke os der skulle ske de næste fire uger, så det bare bliver en rigtig god sommerferie. Vejret kan vi ikke gøre så meget ved, men det må vi klare. Listen fortsætter på bagsiden med fantastiske forslag som "Spise is alle fire", "Lege udenfor" og "Spille stangtennis". Jeg synes et eller andet sted at det er ganske fantastiske ønsker fundet på af en tre årig og hans snart seks årige storebror. De viser i hvert fald noget om, hvad der betyder noget for dem.
Det er måske værd at huske for forældrene, som mest af alt drømmer om lange langsomme dage under sydens sol. Ungerne vil vist bare gerne være sammen.

lørdag den 7. maj 2011

Te-tid!

Jeg elsker en god kop te. Især hvis den kommer i verdens skønneste dåser. Hvorvidt teen egentlig er bedre end så mange andre, skal jeg være usagt. Jeg er bare totally in love, når det kommer til de lækre Kusmi Tea-dåser. Jeg får lyst til at prøve den ene nye te efter den anden, smagsvarianter jeg aldrig før har smagt, bare fordi dåsen er så fin. Kald mig bare overfladisk. Tchai'en er den største og første. Siden er den russiske samling blevet udvidet - og grøn te med lakrids er den nyeste på bordet. Næste gang bliver det en af de røde dåser. Måske. Tror jeg.

lørdag den 26. marts 2011

Når drømme går i opfyldelse.

For lang tid siden, over et år efterhånden tror jeg, skrev jeg om en lille boligdrøm jeg havde. Og nu er den gået i opfyldelse. Så smukke og stilrene og helt igennem lige det, jeg gerne ville have. To med armlæn og fire uden. En klassiker, der stadig holder. Og holder stærkt. Gode gamle Eames. Som hos os er spritnye.

onsdag den 7. april 2010

Man må aldrig gå ned på udstyret...


..... eller nåwet.

Om 3 uger skal jeg på lejrskole med min skønne 5. klasse. Og det er jo nødvendigt at forberede sig til sådan en tur, ikke?? Vi skal ud og gå i Vadehavet og der må læreren jo gå foran som et godt eksempel. Iført lange, praktiske gummistøvler. Det er jo en absolut nødvendighed. Det MÅ det jo være. Sig nu ja.

lørdag den 3. april 2010

En lille drøm


Vil bare lige dele en lille drøm med jer på denne lørdag. Et billede siger mere end mange ord - i hvert fald lige i dag.