...for når jeg er død har jeg ingen glæde af den.
Sådan sagde min mormor altid. I dag er det hendes fødselsdag - og om nogle uger er det så ti år siden hun døde. Sikke tiden går. Men selvom hun ikke er her mere, så lever hun videre. I hendes datter - min mor. I hendes børnebørn - min søster og jeg. I hendes oldebørn - mine sønner. Og i min have.
For i min have står en rhododendron, der som en af forårets første sprang ud påskedag. For efterhånden mange år siden stod den i min mormor og morfars have, hvor den blev passet og plejet som enhver anden plante i den for et lille barn helt fantastiske have på landet. Derefter holdt den røde rhododendron flyttedag - hjem til mine forældre og min barndoms have. Og nu står den så her hos mig. Som et ganske levende minde om historien. En gang flytter den så hjem til min søster. Så har den været hele vejen rundt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar