Succes!

Jeg har en grundlæggende irritation over ting, jeg ikke kan. Som når jeg ikke kan få hulahopringen i fitnesscentret til at dreje, og jeg træner mig gul og blå. Men nu kan jeg. Eller når jeg ikke kan strikke strømper, bruge husblas eller lave planken. Jeg træner og træner til jeg kan. Nogle kalder det stædighed. Jeg kan det ambition. 

Lidt på samme måde har jeg det med rugbrød. Gud fader, hvor har jeg bagt mange rugbrød. Så hårde i skorpen at jeg kunne bruge dem til at spille curling med. Så smuldrede indeni at de kunne bruges til ymerdrys. Men hey, jeg giver jo ikke op. Og nu var den der. Endelig en opskrift på et blødt, lækkert rugbrød, der ikke smuldrer og som forbliver blødt. Som samtidig er super nemt og lige til at lave uden alle mulige krumspring og med de ting, som alligevel er i huset. En total succes.

Prikken over i'et. Jeg spørger mine til tider rugbrødsforskrækkede unger, om de skal have rugbrød til morgenmad. De siger nej, de vil hellere have boller. Jeg skærer rugbrød til dem alligevel. Mit rugbrød. De sætter tænderne i det, og jeg spørger om det er godt rugbrød. Nej mor, det er ikke rugbrød, lyder svaret. Det er jo bare brød. De har nu begge på den fjerde halve.