Eller noget i den stil. For efterhånden meget længe siden gik jeg i gang med et par bukser til yngsten. Af en eller anden grund blev de aldrig færdige. Manglede at få påsyet linning og lagt dem op. Piece of cake. Hvis man da bare gad gå i gang. Lørdag slog det mig med en forhammer, at nu skulle de gøres færdige. Dæleme så. Som sagt, så gjort. Færdige bukser. Men vil knægten stå model?? Nej. Mon det er fordi linningen er smækskæv?? Jeg kalder det et udtryk for kærlighed. Sønnikes bukser er nemlig noget særligt. Ligesom han selv.
Eiiii, hvor er de skønne :) Din overskrift minder mig om et udtryk min kære kollega har lært mig, som jeg ikke kendte, men fik et godt grin af: Man fløjter ikke samme dag, som man spidser munden... :)
SvarSletKrams
Mon du kunne lokkes til at dele mønstret? De er nemlig fede :-)
SvarSlet