Jeg giver ikke op. Der må være en vej frem selv for mig, når det handler om syning. Så jeg får fat i denne klassiker - billedet er lige nu lånt hos den søde Dorte men jeg håber inden længe at bogen lander hos mig. Sikke muligheder, sikke udfordringer.
Ganske enkelt en suveræn søndag i vente. Allerede nu dufter hele huset af nybagte boller - og egentlig så kønne at se på at det næsten er synd at spise dem. Men også kun næsten. Det er fastelavnssøndag, men der bliver ikke meget slåen katten af tønden her. Jeg skal nemlig på tur. Inden længe sætter jeg mig ud i familiens lille hyggebil og kører en times tid nordover for at mødes med skønne, kreative kvinder til hækling og strik, snak og mad. Oh glæde. Ægtemanden hygger med ungerne, solen er stået op, der er forår omend koldt i luften. Suveræn søndag. Intet mindre.
Jeg har forresten gjort mit gule tørklæde færdigt. Så blødt og lækkert at det halve kunne være nok. Jeg er også gået i gang med en krave/poncho-ting til mig selv. Let strik der giver plads til snak. De kloge ord om hvordan og hvor meget findes hos altid superkreative Karina . Og så er der selvfølgelig giveaway-vesten. Den arbejder jeg også på. Hvem sagde mange jer i ilden??
Vi mistede min kære gamle farmor for et halvt år siden og blandt hendes gemmer fandt vi blandt andet denne vase, som jeg ikke kunne stå for. Jeg synes den er så fin. Glæder mig til at kunne hente de første vintergækker i haven meget snart, når frosten og sneen har sluppet deres tag, for så skal de i netop denne vase. Den er ganske lille, ikke mere end 15 cm og sikkert uden noget kendt og anset navn. Men den har sjæl og historier at fortælle. Ligesom dens forrige ejer. Og nu er den min.
