søndag den 17. juni 2012

Skaaat, gider du ikke lige barbere mine tæer?



“Skaaaaat, gider du ikke lige barbere mine tæer?” Det er lørdag, og jeg er ved at gennemgå de minutiøse forberedelser, der skal til for at få gjort mit nedslidte, halvgamle korpus klart til at gå ud blandt andre mennesker. Seancen minder mest af alt om nedtællingen til Siriusekspeditionen, og jeg forventer hvert øjeblik, at kronprinsen himself gør sin entre iført slædehund og “Far til fire”.
Jeg fistrer rundt i badeværelset med blodrøde nylakerede negle strittende i alle retninger, da mit falkeblik spotter fem lange stive hår midt på min højre storetå. Ved nærmere øjesyn holder venstre storetå sig ikke tilbage og er tilsvarende sirligt pyntet med pels, der ville have gjort ethvert pindsvin stolt.

Jeg forsøger at lirke skuffen i det efterhånden ret tildækkede badeværelsesmøblement op med bagdelen og håber inderligt på, at det for en gangs skyld kan svare sig at have en mås som en østtysk kampvogn. Uden held. I stedet får jeg dekoreret min oversize pariser med lange røde streger, hvor huden hænger i trevler og en enkelt bloddråbe står i slående kontrast til popoens kummefryserblege teint. Skuffens hjørner skærer sig ind i appelsinhuden og jeg bander meget lidt kvindeligt, da jeg får vredet skuffen op. Forsøger at fiske skraberen op stadig med fingrene strittende ud til alle sider, og da det ikke lykkes, bøjer jeg mig forover og tager et godt greb om apparatet med fortænderne.

Så står jeg så der i utæmmet Eva-kostume og overvejer næste træk i kampen mod gevæksterne. Forsøger stivbenet og med samme ynde som et næsehorn i løbetid at banke plankerne op på bordkanten men må acceptere, at der faktisk er noget langt fra Venus-jeg-er-super-lækker-super-tøset-lige-det-redskab-du-ikke-kan-leve-uden-Gilette mellem mine tænder til tæernes bepelsede overflade. Overvejer nogenlunde samme stilling men med foden placeret på toiletbrættet - også her uden større succes. Frygter samtidig at glide på det våde badeværelsesgulv og lande i en postition, der sprænger alt fra indersiden af højre knæ til det tilsvarende venstre. Med en dobbelt salto med halv skrue velplaceret i midten. Ærgelig må jeg indse, at jeg ikke har anden udvej, hvis plænen skal bankes ned nu.”Skaaaaaaat?”

Det var faktisk en ret nedslående oplevelse at tage min krop i nærmere øjesyn før den helt store klargøringstur. Jeg bugter mig i bakkedal over stort set hele arealet. Kan vist desværre ikke engang skyde skylden på to graviditeter med efterfølgende strækmærker og fødedelle med eget liv. I blame Marabou. Det gør det ikke meget bedre at alderen kommer snigende hurtig som en ninja og jeg efterhånden mere har status af rasp end af sprød snitte.

Ikke engang mine bryster vibrerer længere. Også det er slut, finito, ovre. Det var jeg ellers stolt over, at de kunne. Da jeg var yngre og noget mere spændstig end nu, kunne et enkelt veltilpasset skub med håndfladen få dem til at dirre svagt fra side til side. Som da man var lille og ikke kunne holde sig fra bedstemors fløderand i køleskabet. Man måtte bare prikke til det rene gelatinevidunder med en møgbeskidt barnehånd for at se den vibrere rytmisk på tallerknen med bløde svajende bevægelser.
Et enkelt puf efterfulgt af vibrationer, og kort tid efter fandt de igen deres fremadskuende plads stort set lige under kravebenet. Altid faktisk. Når jeg prøver samme trick i dag - og det gør jeg - lyder der ikke andet end en dump hul lyd, når hængepatten lander slasket på min pukkelpist af en mave, og jeg må grave spidsen ud af navlen, før jeg kan rulle dem sammen og putte dem på plads i deres forede bh-huler. Det er dog en trøst, at jeg stadig magter den manøvre selv. Der får forhåbentlig et par år før jeg også der er nødt til at søge assistance.

“Skaaaaat, gider du rulle mine bryster tilbage på plads?? Jeg tror de sidder fast i min armhule.”

2 kommentarer:

  1. Tjaeh Lillelyn... tyngdekraften rammer os alle :D

    SvarSlet
  2. Du skriver hylende morsomt :o)

    SvarSlet