Sommervejret herhjemme er jo ikke ligefrem til strand og badning, så i stedet strikker jeg og bager rugbrød. Flere har spurgt efter opskriften, så her kommer den. Super nem - og tyvstjålet fra min bageguru Christina.
Rugbrød med surdej
Opstart af surdej:
2 dl rugmel
2 dl vand
I dagene efter tilsættes 1 dl rugmel og 1 dl vand, indtil den en morgen bobler og lugter svagt surt. Så er den klar. Den skal stå utildækket på køkkenbordet, og fodres hver dag. Den kan også stilles i køleskabet og fodres hver 14. dag, hvis der er pause i bagningen.
Når surdejen er klar, blander jeg følgende.
1½ l vand
4½ dl (350 g) surdej
200 g solsikkekerner
1 kg groft rugmel
400 g hvedemel
100 g hørfrø
2 spsk salt
200-300 gr. revne gulerødder
Efterfølgende hældes dejen i forme - jeg bruger tre forme a 2 liter. Dernæst hæver dejen i formene i ca. 16 timer +/- med et vådt viskestykke over. (Eller bare til næste dag)
Inden brødene bages, prikkes de helt igennem med en spisepind, strikkepind eller lignende . Bages 1½ time på 180 grader (ikke varmluft -det udtørrer brødet). Når brødene er færdige, tages de ud af formene, køler af 10 min og kommes i plastikposer (godkendt til fødevarer) og lukkes. Så bliver skorpen på brødet, når man skærer, og den bliver ikke hård.
Kan først skæres, når det ikke er varmt længere.
Når surdejen først er klar, skal man så bare stadig tilsætte 1 dl vand og 1 dl rugmel dagligt?
SvarSletJep, først dejen med 2 dl. vand og 2 dl. rugmel. Dernæst tilføjer du 1 dl. vand og 1 dl. rugmel om dagen indtil det bobler. Der går som regel ikke mere end en 2-4 dage. God fornøjelse.
SvarSletuhmm jeg kan dufte hjemmebag... Det ser SÅ godt ud.
SvarSletGod weekend Mette.
Vh Anja.