En af gutterne!

Jeg kan faktisk rigtig godt lide mænd. Jeg kan lide deres væremåde, deres direkte omgangstone og til tider ret ucensorerede sprog. Som regel kan jeg faktisk også godt lide deres måde at tænke på. Når alt kommer til alt tror jeg, at der er mange ting som kvinder generelt kan lære af mænd. Men sig ikke til dem, at jeg har sagt det.

Det falder mig helt naturligt at være sammen med mænd, og efter et par velplacerede bemærkninger om stillingen i Premier League og karosseriet i en Ford Mustang fra 1968, ryger der som regel en poselunken pils min vej, og mens samtalen får toiletkarakter, er jeg blevet one of the guys. Vi hilser næve mod næve, nikker anerkendende med henslængt omend meget velkontrolleret hovedkast og dunker hinanden i ryggen efter behov. Man skulle jo nødig tro, at vi kunne lide at kramme.

Men jeg sætter nu altså alligevel grænsen ved at blive regnet for en mand. I kan kalde mig meget. Foretrækker rockersej, foxy mama, spidergirl, turbochic, femme fatale og kaospilot. Lockheed Martin - joint fight striker, yeah. Kan dog i særlige tilfælde gå på kompromis. Men en mand?

Jeg ved godt, at jeg har flere hår på benene end mange mænd i ren Bruce Willis-style har på hovedet, men jeg forsøger faktisk at høste med jævne mellemrum på trods af braklægningsstøtte og sæsonens trend for stubmarker. Heller ikke overskægget får lov at gå total Movember, selvom hipster moustache og Fu Manchu-overskæg tjener et godt formål. Der skal dog efter min mening en ret god ansigtspels til for at gøre det hubbahubba hot og ikke bare PornoLasse lummert.

Og jeg har boobs, mand - ikke man boobs. Efterhånden ret slatne, desværre, men alligevel. Ikke som da jeg var yngre, og de opførte sig som mormors vidunder af en fløderand, der kunne vibrere i bløde svajende bevægelser. Et enkelt skub og de smuttede på plads stort set lige under kravebenet. Sådan føltes det i hvert fald. Når jeg prøver samme manøvre i dag lyder der ikke andet end en hul lyd, når hængepatten lander slasket på min pukkelpist af en mave, og jeg må grave spidsen ud af navlen, før jeg kan rulle den sammen og putte den på plads i hejse- aggregatet. Men alligevel. Boobs, mand.

Den anden dag går jeg og snakker med to af mine yndlingsmænd, der holder gang i en ret spændende samtale om løg. Og her snakker vi så hverken skalotteløg, husløg, zittauerløg eller hvidløg. Som samtalen udvikler sig, danner jeg mere og mere skrækindjagende billeder for mit indre blik, der både involverer nøddeknækkere og vaseline. Ret spagt forsøger jeg at indskyde, at der altså er en dame til stede. “Dame?” udbryder den ene af mænnerne lettere forvirret. “Nej, Mette, du tæller ikke. Du er jo en af gutterne.”

En af gutterne?? Jo jo, jeg har forstået at jeg ikke er Grace Kelly ladylike, men alligevel. Jeg træner neglelakspålægning som Zlatan øver saksespark. Kæmper mod stive pindsvinehår på oversiden af tæerne og vrider dem ved enhver lejligheder i smertefulde stiletter. Smører og dækker og redder og trimmer som en anden raceterrier. Min krop bugter sig i bakkedal alle de rigtige og i særdeleshed ikke-rigtige steder, mens jeg lider og forsøger at stoppe den i et opstrammende, opløftende, selvsiddende kropskondom, men hvad er resultatet? En af gutterne!
Jeg kan rigtig godt lide mænd. Rigtig godt. Men ikke så godt, at jeg vil være en.


Hans Christian, jeg går op og lægger mig.