mandag den 25. marts 2013



Jeg er så uendeligt træt. Træt af at politikere og medier udtaler sig om noget, de ved stort set ingenting om. De maler et billede af hverdagen i den danske folkeskole, som nærmest ikke kan ligge længere fra virkeligheden end den gør. Og det værste er, at folk tror på det. Lærerne beskrives som dovne og ligeglade, vi har alt for lange ferier og går alt for tidligt hjem. Undervisningen er forudsigelig, eleverne sidder på deres bagdel hele dagen, og der er alt for få udviklende aktiviteter og opsprættede geder. Helt ærligt. Hvornår har I sidst sat jeres ben i et ganske almindeligt klasseværelse?
Indenfor de sidste fem uger har mine elever være på uddannelsesdage, nogle har kørt traktor, andre har opfundet spil, flere har læst spansk, engelsk og tysk langt over folkeskoleniveau. De har skrevet projektopgave, interviewet overrabbinere, imamer og præster. Lavet interviews, oversat kildemateriale, produceret film og bygget modeller. De har brugt timer og atter timer udenfor skoletid på fremlæggelser og produkter, det ene mere kreativt og inspirerende end det andet. Vi har været i Tyskland på udveksling, eleverne har boet privat hos tyske jævnaldrende og er rykket både fagligt og personligt. Der er blevet rappet, danset breakdance, lavet teater og arbejdet med historie og kultur. 
Og vi har fået ros. Ros for at have elever, der tør udfordre sig selv og hinanden. Tør eksperimentere og tænkte innovativt. Som kan overskride grænser og stå ved, hvem de er, og hvad de står for. Jeg har verdens bedste elever i min skole. Men ingen gider høre på dem. Ingen gider tage dem seriøst. De er jo bare børn.   
Samværet med børnene, udviklingen, historien kan ikke måles. Det kan ikke puttes i en kasse som politikerne kan hive frem, når facaden skal pudses og poleres. Vores børn lærer så meget mere end bare fakta. Vores hverdag er langt mere end læsning og regning. Vi lærer for livet, ikke for skolen. Eller for politikerne. Det har I glemt. 
Jeg er så træt af, at vi aldrig kan få fred til at arbejde. Til at gøre vores arbejde ordentligt. Det her er ikke en maskine, det handler om. Det er faktisk vores børn. Og vores fremtid. Jeg vil undervise, ikke lockoutes. Dem der tror andet har misset pointen.
Skam jer, at I vil være det bekendt. Jeg er så dybt skuffet over de mennesker i hvis hænder vi lægger styringen af vores land. Når I skal udtale jer, så udtal jer om noget I ved noget om. Lige nu ved I intet om virkeligheden. Og alligevel tillader I jer at nedgøre den og smadre den. Jeg lærer mine børn, at har man ikke noget fornuftigt at sige, så skal man holde mund. Jeg synes det er på tide, I holder mund. 

3 kommentarer:

  1. Tak for at du sætter ord på Mette, jeg orker nemlig ikke.... Vi arbejder på en kanon skole hvor der er plads til at lave alle disse fantastiske projekter med vores unge mennesker og vi får lov - her stoles der nemlig på os og vore kompetancer og jeg ved.... at specielt du, ikke har ligget på den lade side nogensinde og specielt ikke de sidste uger hvor alt dette skulle løbe af stablen. Men hvornår skal du lige afspadsere for alle de aftener du har brugt - nåh nej, det er der jo ikke noget af, det er indregnet i årsnormen...

    SvarSlet