søndag den 9. januar 2011


I dag har jeg eksperimenteret med nye smagsvarianter på mousse til lagkager. Limemoussen her er helt fremragende, synes jeg. Jeg er ellers ikke sådan til det skarpe, men denne er bare lige i øjet, og jeg kan forestille mig at den sammen med den søde kagebund vil være intet mindre end fantastisk. Opskriften som jeg brugte kommer her:

4 dl. piskefløde
2 dl creme fraiche
2 dl. yoghurt naturel
1½ dl. sukker
2 tsk. revet skal af lime - sprøjtefri
6 blade husblas
1 dl. limesaft (ca. 4-6 limefrugter)

Pisk fløden stiv. Pisk derefter creme fraiche, yoghurt og sukker sammen ved lav hastighed indtil sukkeret er helt opløst.
Læg husblassen i blød i koldt vand som angivet på pakken. Kram vandet fra og smelt det i limesaften sammen med skallen og afkøl det. Rør husblas-lime i yoghurtblandingen i en tynd stråle og rør det hurtigt sammen. Vend til sidst flødeskummet i. Inden cremen lægges i kagen, skal den sættes på køl et par timer til den er fast nok.

1 kommentar:

  1. Mums. Herhjemme er det også én af mine favoritter sammen med hvid chokolademousse.

    Det er blot en lidt anden opskrift jeg bruger

    MVH
    Mette

    SvarSlet