Hvor sejt er det lige???

Det er søndag aften. Jeg ligger her i dobbeltsengen med mareridtsplaget 2-årig, der bedst af alt finder ro i mors arme. Han sover på min pude - kind mod skulder, hjerte mod hjerte. I hjerte. Manden ser fjernsyn i stuen, med jævne mellemrum kan jeg høre spredte brag og brøl. Ikke noget der herfra giver megen mening. Udenfor vinduet har mørket snart dækket alt i natten, og en ro jeg ikke forstår har lagt sin tykke tunge dyne over os alle.

Mens jeg ligger her, går det op for mig, at jeg er blevet set. At nogle har lagt mærke til mig og min verden. Hvor sejt er det lige. Jeg har fået en award - endda fra en af mine allerynglingsbloggere og medstrikkesøstre. Dorte er indbegrebet af dygtighed og dejlighed - det gør det endnu mere fantastisk, at hun har tænkt på mig. Hendes ord tager jeg med mig i de sidste timer af denne søndag.

Med awarden følger opgaven om at nominere 15 andre bloggere og samtidig skrive syv ting om mig selv. De syv ting kommer her - nomineringerne må vente til i morgen. Hvor jeg tænker lidt klarere.

1. Jeg er grundlæggende rastløs og urolig og præges af en konstant søgende sjæl.

2. Jeg tror naivt på, at jeg gør en forskel for andre. Lige nu 20 13-årige i min klasse.

3. Jeg frygter at blive gammel.

4. Mine veninder betyder alt - også dem, der bor for langt væk.

5. Jeg ville ønske, jeg kunne være ligeglad med, hvad andre tænker om mig. Men det kan jeg ikke.

6. Jeg skal tages med storm, hvis jeg skal vindes.

7. Jeg har stadig den bamse, jeg fik til min første jul 10 dage gammel. Kasket Karl sidder på mit natbord.

Nomineringerne kommer her:

Sara med bloggen http://sarabournonville.blogspot.com/ - for den fedeste krea-liste ever set.