lørdag den 30. juli 2011

Tina på tur


Så er jeg færdig med mit første Tina-tørklæde. Det tog knapt fem dage, så ifølge gemalen herhjemme var der godt gang i pindene. Chinese pin-fighting kalder han det. I forrige uge tog vi til Mallorca - jeg med tre nøgler garn og en rundpind nr. 5 i kufferten. Med hjem bragte jeg det færdige tørklæde. I karrygul, limegrøn og turkis. Helt andre farver end jeg normalt ville rode mig ud i, men intet mindre end fantastisk, synes jeg. Jeg elsker det allerede og ser frem til, at jeg får færdiggjort det i lyserød og lilla, som jeg også har gang i. Mangler kun borten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar