 |
| Billedet er lånt fra http://www.thesartorialist.com/page/16// |
Faldt over dette billede den anden dag. Synes det er så fint og tasken i øvrigt ualmindelig lækker. Sådan en mangler jeg til mit strikketøj - dem har jeg er aldrig store nok.
Jeg strikker overalt. Når jeg er passager i bilen, til familiekomsammen, ventetid når ungerne er til gymnastik, til foredrag, foran fjernsynet og til møder, hvor jeg bare skal lytte. Føler mig som en sjælden dyreart. Eller som en kendis. Folk stirrer. De ikke bare kigger, de direkte glor. Jeg må åbenbart være et sjældent syn her hos os. Ikke at jeg forstår det for så unormalt er det vel ikke at strikke. Eller er det?
Overvejer at holde strikkeklub en dag. Kender så mange, som gerne vil lære at strikke. Og jeg vil gerne lære dem det. Håber og tror at jeg kan. Skal du med?
Det kunne være fedt at lære, men jeg har hørt at det er nemmere, hvis man starter med at lære at hækle, så tror det er der jeg starter :)
SvarSletHækling kan jeg faktisk også klare - så det kan ordnes. :-)
SvarSlet