tirsdag den 20. marts 2012

Det klodser.


Fantastisk at tage på arbejde og få lov at slippe sit indre legebarn løs. At eksperimentere, tænke med hænderne, forstå med øre og øjne. Jeg er vild med at lege med farver, former og figurer. Elsker at fortælle historier og formidle ord og tanker. Hader at følge manualer og planer bare fordi det er sådan man gør.
Mon mine elever er enige i at det? 


LEGO serious play - vi har allerede eksperimenteret lidt i min 7. klasse i dansk. Klodserne bruges som et redskab til at bygge konkrete modeller af elevernes tanker, når der skal fortolkes, reflekteres og perspektiveres i arbejdet med fagets tekster og problemstillinger. Modellerne bruges som udgangspunkt for diskussioner og samtaler på klassen, hvor også de som ellers ikke er hurtigst med mundtøjet kommet til orde. Arbejdet med LEGO-klodserne er med til at pirre elevernes nysgerrighed og evne til at tænke kreativt og ud af boksen. Kombinationen af leg og alvor er med til at inspirere til eksperimenterende, kreative og anderledes. Håber jeg. Jeg er i hvert fald solgt. 

1 kommentar:

  1. Et rigtig godt tiltag, Lego er fantastisk til læring. Hos os har Lego været en stor del af vores søns liv, vi har en underafdeling af Fætter BR på værelset og i kælderen :-)))

    SvarSlet