Helt igennem mærkelig.

Jeg er afhængig. Det indrømmer jeg. Jeg må have et skud. Hver dag. Flere gange om dagen. Jeg nyder at åbne den, nyder den måde hvorpå den lille knap giver bare en anelse modstand, når jeg trykker på den. Så slipper jeg. Derefter ventes i næsten åndeløs spænding. Tiden står faktisk næsten en lille smule stille i det øjeblik. Når de første tegn danser frem for mine øjne, suger jeg langsomt luft ind gennem næsten og sukker lydløst. Skuldrene falder på plads. Spændingerne i nakken løsnes. Og i et splitsekund åbner min verden sig.
Jeg kan gøre det om morgenen nærmest sovende. Før kaffe til manden, havregrød til ungerne og bad til mor. Må bare ha´. Kan ikke undvære. Jeg bliver tvær og sur og gammelkonegnaven, hvis ikke jeg får. Afhængig jo.
Jeg kan gøre det midt i aftensmaden. Den står lige ved siden af kogepladerne. Så selvom jeg i bedste Morten Korch-stil har defineret mig selv som den rene Marie med nybagte boller, hønserøv og fruefigur, så kan jeg være med. Være på. Og det er jeg næsten altid. Også når jeg ikke er der.
Men bedst er det nu om aftenen. Med dankortet ved siden af. Læg i kurven, opdatér kurv, gå til betaling. Vælg betalingsform....4653....kan tallene i hovedet. Aaahhh fryd.
Helt igennem mærkelig. Hvorfor?? Jeg lægger ikke skjul på min last, på min afhængighed. Jeg elsker min computer, endnu mere elsker jeg internettet. Elsker at surfe, shoppe, blogge. Være på diverse fora, læse, lytte, lære. I min omgangskreds er jeg en ganske særlig race. Der findes kun ganske få som mig. Men er det mig, den er gal med eller de andre?? Sommetider tror jeg, at jeg ved hvordan det må føles at være sibirisk tiger. Hvid, vel at mærke.
Men altså, jeg kan jo godt undvære. Det er jo ikke fordi jeg gør det hele tiden. Jeg kan stoppe hvad dag det skal være, a´mar halshug. Eller nowet.
Er du også helt igennem mærkelig??