En mudderhjernes bekendelser

Hun var godt nok ikke særlig lækkerfræk, orken som gloede tvært tilbage på mig i spejlet i morges med søvn i øjnene og striber fra lagenet tydeligt aftegnet på kinderne. Lige væltet direkte ud af sengen. Langt fra af egen fri vilje. Totalt paralyseret parerende ordre fra husterroristerne iført Spiderman hue og Byggemand Bob-ble. Rigtig ringe ble, btw. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været noget, der bare minder lidt om lækkerfræk. Med mindre afbleget nattøj, kønsbehåring i vild flugt væk fra trussekanten og appelsinhud strøet med let hånd over lårene anses som attraktivt nu til dags. Jeg tror det ikke. Trænger altså også til at få trimmet de næsehår.
Du ser godt nok sur ud i dag, konstaterer en kollega med lige så meget social forståelse som Sidney Lee på et plejehjem. Jeg tørrer søvnen ud af øjnene og laver knibeøvelser i et rasende tempo, klemmer ballerne sammen og trækker maverne ind. Og op - og folder dem usynligt på midten - motion er sundt og giver energi, bilder jeg mig selv ind at jeg har læst et sted. Jeg forsøger i ny og næ at stikke hjernen op over søvntågerne, men det eneste jeg hører er en konstant summen bla bla bla. Takker mig selv for lange støvler, da jeg resigneret konstaterer at strømperne ikke lige har samme farve og at den hvide plet under knæet nærmere er tandpasta end kridt. Tror squ ikke jeg har været ren i tre år. Gylp, snot og smørfingre er min tro følgesvend og afstanden fra spaghetti bolognese-indsmurt outdated mutti til lækkerfræk forførerske i blonder og lederhosen virker uendelig lang. Men vi bor pænt. På afstand. Lang afstand.
Om natten er jeg fyld i en børnesandwich. Den ene ligger ovenpå mig og savler mig ind i øret. Den anden ligger klinet ind i min behårede armhule, totalt bedøvet af stanken fra den halvrådne gnu, som har slået lejr der, mens han med jævne mellemrum øver knockout på min milt. Så ved man godt nok, man er blevet mor.
Helt ærligt, så virker det til tider som en håbløs gerning at komme ud af det sammensurium af pligter og hverdag, som karakteriserer børnenettes fintmaskede spind. Gud fader, jeg elsker de børn af hele mit hjerte, men hvor ville jeg da ønske at de hylede noget mindre. Måske er der en grund til, at jeg åbenbart ser sur ud. Mon knibeøvelserne helt ubevidst også har omfattet min mund som er blevet forvandlet til en regulær hønserøv. Orken lever i bedste velgående. Lille frøken lækkerfræk lamsebamse er blevet ædt af gråslidte trevlende bomuldstrusser og piglignende hår på benene. Der er squ ikke noget at sige til, at orken sommmetider er tvær.