Man skulle være et skarn, hvis man ikke kunne bage en pulverkage.

Der mangler en bog i verdenslitteraturen. Den bør stå et sted mellem Biblen og Shakespeares samlede. En håndbog til kvinder - om at navigere i en hverdag, hvor man uhæmmet bestikker sig til syndsforladelse i børnehaven efter endnu engang at være udeblevet fra arbejdslørdag og hvor man desperat ringer til sin mor, når ungen kræver brun kødsovs til aftensmad, og man ikke magter at lave noget, som ikke indeholder hakkede tomater på dåse. Hvor ens barn er den eneste i hele institutionen, som endnu ikke har fået sin sommerferiebog med, mens kalenderen bræger oktober, hvor man jævnligt mindes om begrebet "skærpet indberetningspligt", når ens yngste konstant taler om mad. og hvor man stædigt holder fast i at de grå tindinger er pigmentfejl og ikke alderen, der bider én i det laskede stykke nederst på ballen.
Jeg kom for sent på kursus den anden dag. Den var gal allerede da jeg kørte fra skole og kunne konstatere, at manden ville have ret svært ved at hente ungerne, når jeg havde bilen. Trods det faktum at manden har arbejdet samme sted i snart fire år, så lykkes det mig stadig at fare vild på vejen for at bytte bil og tiden går. Overskuddet bliver ikke større, da det så viser sig, at bilen jeg overtager er løbet tør for benzin. Tik tak, tik tak.
Om 400 meter drej til højre og fortsæt ligeud af grusstien.
Uden mad og drikke bla bla bla, siger de kloge. Hvad gør man så, når det eneste ens yngste gider spise til morgenmad, er det moderen netop har øst op til sig selv? Når det rugbrød, man satsede på lå i køleskabet på jobbet er blevet spist, så man må nøjes med leverpostej på agurk?? Og når ældsten vil have have hotdogs til aften og foredraget om kostpyramiden og vigtigheden af korrekt ernæring flyver direkte hen over knolden på den 4-årige? Tag tredje vej ud af rundkørslen og hold tilbage for lavtgående flytrafik.
En kvart rugbrød med ost, et stykke Othellolagkage, en kold øl og en bid svineaffald i naturtarm. Det blå under øjnene matcher efterårets jeansmode. Brysterne er lige så slatne og uden indhold som Folketingets åbningsdebat. Læg ikke dit hoved mod min kind, mit overskæg kradser.
Og nej, jeg er ikke fuld. For jeg kan ikke holde mig vågen længe nok til at blive det.

Over and out.