søndag den 25. marts 2012

Nye tider

Foråret er på vej, og som så mange andre år giver det mig trang til at lave om i mit hus. Rydde ud i gammelt, sortere, ordne og organisere. Hive lyset, livet og det friske ind. Nu er det så gået ud over tre billeder, som egentlig har fulgt mig i mange år efterhånden, men som jeg også var blevet gevaldigt træt af. Har længe ledt efter lige det, men uden held. I går faldt jeg ganske tilfældigt over Trines blog her - fyldt med lækre mønstre og grafiske udtryk. Så jeg stjal ideen og fik lavet det første billede.

Til det andet billede blev inspirationen hentet hos Louise - eventyragtigt, fuld af tivoli og fransk forår. Jeg har ikke det fede papir, det grafiske udtryk og teknikken, men jeg har sønnikes nye tusser og muligheden for tøsede farver som ellers ikke er dem, der normalt bliver brugt her i huset. Så nu er der balloner, stjerner og måne. Og vimpler. På kryds og tværs.


Det sidste billede blev en ugle med en mønsterballon - mønsteret lånt hos Trine Søhest og uglen selvkreeret med lidt rustik frihåndstegning. Det er da humor.
Så nu er der billeder - stadigvæk ikke lige det, men bedre end dem, som hang der før. Så jeg er tilfreds.



1 kommentar:

  1. Det ser super godt ud!!! Er vild med farverne og det franske forår!!

    SvarSlet