
fredag den 30. april 2010
Good stuff

mandag den 26. april 2010
Over and out...
Pas godt på jer selv og jeres kære, mens jeg er væk. Der bliver lidt stille her på bloggen, så vær velkommen til at kigge forbi og læg en besked til mig til når jeg kommer hjem.
Over and out.
lørdag den 24. april 2010


Det blev ikke lige til de fabulous Ilse J-støvler, som jeg har gået og sukket efter, men til en meget mere nede på jorden fodformet husmodermodel. Hvad man dog ikke må gå igennem når man har for brede fødder til drømmestøvlerne. Kan I høre jeg synes det er bare lidt synd for mig???
torsdag den 22. april 2010

Så nu må I nøjes med "de sørgelige rester." Lidt skræmmende hvor hurtigt ens tanker ryger ud af hovedet, når først de er skrevet ned.
Ville egentlig blot fortælle at jeg har købt en bunke garn i dag - så jeg kan hækle en ordentlig bunke oldemorfirkanter. Det blev ikke lige til det super lækre garn herfra som jeg drømmer, men mon ikke jeg kigger forbi en anden gang?? Det er i hvert fald et besøg værd om man så bor i nærheden eller som jeg må nøjes med www.
mandag den 19. april 2010
Oldemorfirkanter

søndag den 18. april 2010

Søndag aften. Roen har sænket sig over matriklen, drengene sover, fjernsynet er slukket, manden halvsover i sin lænestol med en bog og jeg har sat mig i mit hjørne i sofaen med den bærbare og et halvt glas doven cola. Tænker at sådan en weekend går alt for hurtig, føler nærmest den er ovre inden den egetlig er kommet i gang. Men sådan er det jo når man er i godt selskab. Det er blevet forår i vores have. I går havde vi for første gang Victor med ude og kravle rundt. Sikke en kæmpe ny verden for en lille mand. Flere gange fik han plantet popo´en i græsset og bare sad og stirrede på det hele. Gustav var ellers sød til at køre rundt med ham i vognen bagpå pedaltraktoren, men lille V. mæglede ikke en lyd i al den tid, han var ude. Han havde dannet vacuum om sutten og tog alle indtrykkene ind. Vi fik slået græs, klippet roser ned (som jeg har hørt en klog rosenmand hævde man skal gøre til dronningens fødselsdag, så det var jo lige perfekt) og beundret alle de træer og buske, som igen i år på forunderligste vis springer ud og vidner om forårets komme.
Btw. så vil jeg gerne have en ny grill. Eller rettere sagt, en grill mere. Jeg er Webermenneske helt ind i hjertekulen og som sådan kan man da ikke nøjes med blot én grill. Må snarest skaffe en lille bord-gas-sag til hverdagens turbo-grillning. Det hjælper altsammen på det, når man er ejer af et tilgodebevis til lokalområdets førende Weberforhandler.
Jeg har opdaget, at jeg ofte af en eller anden mærkelig grund har skrevet om vores søndagsaftesmad. I dag er ingen undtagelse. Hjemmelavede burgere a la Trøffeltrunten og små kanariske kartofler. Så bliver det da ikke meget bedre.
Har været ude at løbe i dag. Deltog i et lokal motionsløb på 5 km. ruten. Løb og løb - ja, nu skal man jo ikke overdrive, tror nu nok nærmest farten ligger lige på niveauet over shoppegear, men jeg kommer fra det ene sted til det andet og jeg farer ikke vild undervejs. Men jeg har jo også et GPS-ur. Som min kære nørdede husbond forærede mig til min fødselsdag i december. Elsker det ur. Når det altså virker. Og så lige i dag, hvor jeg virkelig havde behov for at kunne følge hastighed og distance, ja, så stod det af inden start. En eller anden havde vist glemt at lade det op. Sådan en uskik.
lørdag den 17. april 2010
fredag den 16. april 2010
Tudeprins
torsdag den 15. april 2010
Kvajekage

onsdag den 14. april 2010
Me lååååve.


søndag den 11. april 2010
En af de dage.....
lørdag den 10. april 2010

Og så har jeg altså rodet mig ud i noget for mig totalt grænseoverskridende. Jeg er næsten mundlam af forbløffelse over, hvad jeg dog har gjort. Billedet må tale for sig selv.

fredag den 9. april 2010
Kokasse.

onsdag den 7. april 2010
Man må aldrig gå ned på udstyret...

tirsdag den 6. april 2010
Tidsforvirring

Jeg er overbevist om, at mine drenge har mere tøj og flere sko end selveste Paris Hilton. Om end stilen er en anelse mere offroader streetlike i et nutidigt mix af nedslidt flyverdragt, terrængående termostøvler og som levn fra fastelavn Fætter BR's allerbedste cowboyhat - selvfølgelig kækt placeret ovenpå uldelefanthuen, som moderen til stadighed påtvinger barnet under skrig og skrål. Alt dette skal nu fikst movereres fra den familiære matrikel til institutionen mens man på vanlig overskudsagtigt vis svæver ind på børnehavens område strålende af altfavnende moderlighed, empati og engagement. In my dreams. Jeg vælter traditionen tro på meget lidt elegant vis ud af bilen, får hevet to snottede unger ud samtidig med at jeg nedlægger alt i flere meters omkreds mens jeg svinger om mig med den førnævnte lille diskrete håndtaske. På vej hen mod porten skal der helst nærstuderes 1 stk. lastbil med fødevarer til institutionen - man er vel en del af den så velkendte madordning - et større og ikke nøjere planlagt udvalg af stationcars med nærmest fastgroede barnestole samt både regnorme, vandpytter og plastiktraktorer. Alt imens der tørres snot, jord og savl af i eget og andres (læs; moderens) tøj. Var der nogen, der snakkede om moderne??
Men inden vi overhovedet er nået så langt, så har vi allerede overkommet krisesituationer i hjemmet, som ville gøre Ulla Terkelsen og resten af TV2's Afghanistan-redaktion stolte. Men beretninger fra en morgen i Lillelyns verden må vente til en anden dag. Nu skal der puttes børn. Det er slut med snotangreb og tidsforvirring for i dag. Sikke en herlig mandag.
Mette Lynnerup - Bloggen - Livet.
mandag den 5. april 2010

Har masser af ord på vej til jer, men lige nu kan de ikke komme ud gennem fingrene. Over and out.
søndag den 4. april 2010
Hvor skal moderskabet stå??
Lille V. som lige er blevet et år, har haft en hård start på livet. Han har sovet ekstremt dårligt som i 2 x 10 min. om dagen og vågen 10-15 gange hver nat. Han har bare aldrig kunnet finde ro, og med tiden fandt vi ud af at det var ryggen, lænd og nakke den var helt galt med og vi gik til kiropraktor over en længere periode sideløbende med træning seks gange om dagen herhjemme. Desuden er han vaskeægte ørebarn med alt, hvad det fører med sig. Han har ikke villet tage sut, tage flaske, spise grød, sove og så har han nærmest hele tiden fejlet et eller andet. Snot, hoste, tænder, øre osv. osv. Så han er blevet ammet. Igen og igen, konstant og igen. For det var noget som fungerede. Alt andet kørte slet ikke efter bogen, og når læger og sundhedsplejersker kunne ikke putte ham i deres højtelskede kasser, ja, så kørte amningen alligevel. Og den kørte godt.
Alle de gange hvor jeg tog beslutninger for min søn og vores familie som omverden ikke forstod, og som til tider gav mig følelsen af at være en dårlig mor, der kunne jeg i det mindste amme. Der lå min sikkerhed. Alle de gange hvor jeg i afmagt har sagt grimme ting og taget nogle mindre politisk korrekte valg, der har amningen været min redningsplanke, for der var i det mindste noget som jeg som mor kunne finde ud af. Når alt andet fejlede, hvilket jeg egentlig tit følte at det gjorde, så kunne jeg trods alt amme.
Men nu er det slut. De sidste par måneder har jeg kun ammet nat, vi har hygget os med det begge to, men nu har jeg taget beslutningen og lukket ned for mors mælkebar. Farmand svæver på en lyserød sky over at han pludselig kan trøste V. om natten, vi har nu haft tre nætter i streg, hvor knægten trods mange opvågninger har sovet i sin egen seng hele natten og hvor far bare har været superhelt. Og så står jeg her tilbage og ved ikke rigtig, hvor jeg skal placere mit moderskab. Jeg ved udemærket godt at en god mor ikke er defineret af amning, men for mig har det bare været der, hvor jeg har følt har jeg været god for mit barn. Jeg har jo ikke kunnet få ret meget andet til at fungere.
Lille V. er en glad og velfungerende knægt. Elsker sin vuggestue, spiser godt, er vild med nye udfordringer, er glad for mennesker og trives i stor stil. Så noget må jeg have gjort rigtigt. Lige nu er det bare tid til at jeg skal opdatere skabet (måske tapesere lidt retro og følge tidens trend?) og finde ud af, hvor det nu skal stå. Og det er ikke let.
lørdag den 3. april 2010
En lille drøm

fredag den 2. april 2010
En dejlig dag.
I dag var også dagen, hvor jeg rundede 1000 hits på bloggen og fik min faste læser nr. 20 - velkommen her, Tina, og tak til jer alle fordi I læser med. Dejligt at der er nogle, som følger med i mine mange ord.
Inden længe vil jeg i seng - først skal jeg dog lige have kastet en gang dej i køleren, så der kan blive friske boller til morgenmad i morgen. Lun hygge.
Sov godt - Mette
torsdag den 1. april 2010
Lidt godt.....

Vi er snart på vej til påskefrokost, og jeg har lovet at tage salat med. Lavet to forskellige; en kålsalat i cremet dessing og en bønnesalat med peberfrugt og cherrytomater i olieeddike-dressing. Men det er sådan set ikke salaterne, det her indlæg skal handle om. Det er topping til salat nummer et; den med kål. Skønne, skønne nødder ristet med soya og honning (eller i mit tilfælde ahornsirup, da honningkrukken var noget tom). En lille fin ting som bare er rigtig, rigtig god.