Lillelyns verden

Som det efterhånden er nogle bekendt, så jeg er begyndt på at hækle. Ikke i stort omfang, men sådan nogle småtterier. Det har vist sig at det der med at hækle passer rigtig godt til mit temperament - man får lavet en masse på ret kort tid. :o) Rundt omkring i blogland er der alverdens inspiration at hente - her har jeg forelsket mig i verdens sødeste abe, som den altid dygtige Mie har produceret. Men jeg ejer ikke et mønster på sådan et dyr, og den lokale bibber har desværre heller ikke ligget inde med en redningsplanke eller to til en total amatørhækler. Men er fordelen ikke ved hjemmelavede ting, at de aldrig er ens og ikke behøver at være perfekte??? Eller nåwet?? Om alting er så venter min søde blogveninde meget snart sin skønne søn nummer 2 - at være dobbeltdrengemor kan jeg jo skrive under på i sig selv er en ren velsignelse, men hvis man så samtidig får en abe, så kan det da kun blive godt. Eller hvad?? I hvert fald skal Gittes lille Gustav have en abe - som bliver noget ganske særligt. Det er nemlig min første, uden mønster, uden retningslinjer. Bare hækl.

Og så har jeg altså rodet mig ud i noget for mig totalt grænseoverskridende. Jeg er næsten mundlam af forbløffelse over, hvad jeg dog har gjort. Billedet må tale for sig selv.