And the Oscar goes to.....

Jeg har fået en award - en blogaward. Der er nogen derude, der har tænkt på mig og mine skriblerier og sendt en hilsen i min retning. Det varmer og gør mig glad. En stor og også lidt ydmyg tak sender jeg til Henriette som har denne dejlige blog med masser af mad, garn og ord.

Og nu er det så min tur til at sende tanker videre. Det vil jeg gøre, så nu er der en award til:

Ingeborg

Julie
Maiken
Mette

Didde

Malene

Tina

Reglerne er som følger:

Kopier denne award ind på din blog.

Tak og link til den, der har sendt dig den.

Link til syv andre og spred lidt glæde.

Fortæl syv ting om dig selv.

(P.S: De syv ting om mig kommer lige lidt senere. Der er nogle som mener jeg skal på arbejde igen.)

Jeg strikker en fantastisk sweater fra midten af 70´erne i det absolut skønneste naturuld. Det er en lille dreng som endnu ikke er født, der skal have værket, men overvejer kraftigt at lave en til yngsten herhjemme. Den er bare for lækker og blød - men savner nu ikke vinteren trods strikkeriets lækkerheder.

Hvad uglen i hulen?

Så blev jeg endelig færdig med min ugle - sjoveste strikkeprojekt længe. Men når ugler er flyvefærdige, så skal de forlade reden og denne ugle er allerede på vej ud i verden. Den skal flytte ind hos den søde Ingeborg som af en eller anden ukendt grund er blevet snydt for sin gevinst i min give away. Så nu får hun sig en ugle-erstatning.

Forude venter hverdagen. Det er tirsdag i morgen, og jeg er allerede en dag bagud med ugen. Der venter så meget derude. En uge med masser af tårer, masser af grin, liv og død og glæde og smerte i en store pærevælling. En af de uger, hvor man virkelig kan mærke man er til.
Ønsker jer alle en god uge - håber den bliver som I ønsker.

Øver mig på det der med at sy. Synes det er så fantastisk at lave noget, som er så brugbart som et stykke tøj. Denne gang blev det bukser med lommer til mindsten. Han var ikke vild med at være model, ville egentlig hellere ligge på gulvet og hyle, men billeder af bukserne skulle der tages trods modvillighed.

En lille gave

Jeg har købt en lille gave i dag. Til mig selv. Glæder mig til at der er tid og overskud til at læse - og ikke mindst gå i krig med - alle de dejlige syslerier.

Hvem har du rost i dag?

Jeg har ført nævnt Karen - en stor både kreativ og menneskelig inspiration her i blogland. Hun beder os lave en god dag, i dag har jeg forsøgt at lave en god dag for andre. Har stillet krav, lavet aftaler og rost mine dejlige elever i min klasse, har rost en anden klasse som jeg tidligere har været ude med riven efter pga. dårlig opførsel. Og så har jeg rost min pædagog. Altså sønnens pædagog. Ældsten er vanvittig glad for sin børnehave, kommer hjem hver dag, træt og beskidt, men med solskin på kinderne og i hjertet. De synger, spiller, leger og lærer. De tager på tur, leder efter nisser i skoven, finder dyrespor, samler affald, bygger huler og kører traktor. I en tid, hvor der spares til den store guldmedalje, er der alligevel tid og overskud til en morgensmothie ved køkkenbordet lidt over syv, et eventyr i skyggen af et træ og knus og kram og trøst, når der skal siges farvel til mor, og man måske slet ikke er så stor som man sommetider selv tror. Kritikpunkter bliver taget professionelt til efterretning, og jeg føler der er plads til forskelligheder og individuelle hensyn hos både børn og forældre. DERFOR har jeg rost min pædagog i dag og bedt hende sprede budskabet til resten af stuen.

Hvem har du rost i dag?

Ugler i mosen

Jeg har længe sukket efter disse skønne ugler fra Kirsten Ørskov-Dammeyer, og nu er jeg endelig kommet i gang med strikkeriet. Hvis den bliver lige så lækker som jeg håber på, så er chancen stor for, at det er gevinsten i min næste give-away.

Apropos give-away, så er jeg noget knotten på PostDK. Den søde Ingeborg med bloggen http://ingeborgkaren.blogspot.com/ vandt i min første lille give away, men pakken er aldrig nået frem. Øv også. Nu går jeg og brygger på noget nyt til hende. For snydes skal hun ikke. Der er ugler i mosen, er der.

Nogle ordentlige kasser.

Var i fuld gang med forberedelserne til den hverdag, som venter faretruende forude, da det pludselig slog mig, at I da aldrig har set mine kasser. Altså mine madkasser, that is. Indholdet plejer at være berømt og berygtet på jobbet, en kollega hævder, at min madkasse er lige så stor som min beautybox. Om det er ros eller en lodret fornærmelse, må stå hen i det uvisse. Men tilbage til kasserne. Indholdet viser sig nemlig at være langt fra gennemsnittet på de danske lærerværelser. Af en eller anden uforklarlig grund danner min mad grobund for mange kommentarer, diskussioner og indblik i hverdagen i de små hjem. Synes egentlig ikke selv, at den er noget særligt, men sammenlignet med to halve med lever'stej, så jo, den tilhører nok en lidt anden kategori. Min madpakke betyder noget for mig. Det er et højdepunkt på dagen, selvom det nu ikke er helt so much fun, når man ved hvad der er i. Men det er brændstof, jeg skal køre på resten af dagen - jeg gider ikke spise tilfældige leftovers. Hvorfor skal man som mor og husmor altid sætte sig selv til sidst?? Hvorfor kan man få det med som er til overs, når alle de andre har fået?? Okay, det skal så siges, at jeg kun laver den ene madpakke, men alligevel. Forkæl dig selv, mor, og lav en god madpakke. Du fortjener det.
Og nu tilbage til kasserne.



Jeg har to. Bruger dog kun en af gangen. Der er plads til 1,5 liter i hver og hele fire forskellige rum. Så slipper druerne for at snaske sammen med tomaterne. Desuden indbygget flaske, som kan fyldes og kommes i fryseren og derefter bruges som køleelement. Me like.

Maskinskade?

Er det det man får, når man har brugt en halv aften, nat, dag, aften ved symaskinen i akavede stillinger, som omgående kræver et besøg hos både kraniosakral-damen Connie, knæk-og-bræk kiropraktoren Anja, zone-trykke-på-tæer-terapeuten Eva og hvem der ellers står på min krops mekaniker-liste? Må snart sove, er blevet for gammel til at gå sent i seng. Alderen trykker fælt, når man ikke længere kan tage imod bankens tilbud til unge og studerende. Jeg vil i seng, manden ser film med blod, flyvende hjernemasse og eksplosioner som perler på en snor. Jeg kan godt være foruden.
Sov godt herfra.

Jeg gør det ikke er så meget i stoffer - er mest til garn, pinde og nål. Men sommetider har man en mission. Og når jeg har en mission, så SKAL det lykkes. Disse bukser har længe stået højt på ønskesedlen, jeg ville SÅ gerne kunne sy dem, da jeg efterhånden er faldet over så mange superfede versioner. Som sagt, så gjort. Mine allerførste kreationer efter et rigtigt mønster. Uden ret meget klamhuggeri.

Mælkedrengestrib til Gustav - bare så skønne på ham, hvis moderen selv skal sige det.

Blød denim til Victor med tittekant og linding i mælkedrengestrib.

I går var jeg i Stof & Stil - der kommer jeg IKKE tit. Men hjembragt blev to forskellige stoffer, en gang nåle, tråd og en ordentligt bunke selvtillid, for nu skulle det buksemønster, som jeg længe har haft liggende, godt nok bare onduleres. Billeder følger senere - jeg har endnu engang overvurderet mine drenges højde.

Glædes!

I disse dage vil jeg glædes - jeg vil finde ting at glædes over, også når de ikke falder mig let. Hos Karen læser jeg ofte et ønske om, at vi skal lave en god dag. Det er et ønske og en tankegang, jeg har taget til mig. For der er ingen tvivl om at vi selv har et ansvar for hvordan vi tager brydetag med livet. Om vi ser problemer eller udfordringer. Om vi bare hakker småsten eller er med til at bygge katedraler. Mange ting her i livet er vi ikke selv herre over. Men langt henad vejen er det os selv, der må komme videre. Og overveje om vi blot vil være passagerer i vores eget liv eller sidde bag rettet i livets Audi (btw. der er snart Le Mans, yeah baby yeah).

I dag vil jeg glædes. Glædes over at have brugt denne Kristi Himmelfarts-torsdag i selskab med gode venner, som bor alt alt for langt væk.

Glædes over disse to, som i sig selv er meningen med det hele.

Glædes over de små ting som næsten tamme ænder i baghaven ved aftentide.


Tidligere nævnte jeg Karen - hun beder os lave en god dag.
Jeg vil gøre det samme denne torsdag. Til jer alle: Lav en god dag.

Jeg er vild med garner. Glæder mig SÅ meget til at komme i gang med diverse strikkeprojekter, det kribler og krabler i fingrene, men ved slet ikke hvor jeg skal starte. Lige nu står den på sokker, men hvad så bagefter? Hvad synes I, jeg skal strikke?? Smid gerne en masse forslag og ideer.
Ha´en god mandag.

Min ældste bliver så stor - næsten uden at moderen kan følge med. Han henter selv vandkanden i skabet, finder sin skammel og fylder kanden med vand på badeværelset, hvor han kan nå op til hanen. Sommetider er det dog i orden at far hjælper lidt.

I dag har han fået ny cykel. Den gamle fik ham til at ligne en elefant på ryggen af en myg. Not nice. Han er så stolt og efter endt køretur blev vidunderet selvfølgelig tørret af med klud og puttet forsvarligt i skuret indtil i morgen.

Jeg er gået i gang med at strikke. Faldt over noget lækkert økould på tilbud, som nu er ved at blive til spiralsokker. Satser på at lave en masse i forskellige størrelser og farver. Så kommer der nok nogle til salg til efteråret - eller familie og venner bliver begavet i et væk. Mere om det senere.

Jeg arbejder stadig på mit trøjeprojekt. I hvert fald i tankerne.

Efterårsstorm

På denne regnfulde stormende dag i ... maj får jeg lyst til at strikke. Har mange projekter inde i mit hoved, så mange at mine drenge nærmest må blive overbelastede til vinter med alt det strikketøj, de skal bære. Lige nu har jeg forelsket mig i en særlig bluse set i en af yndlingsbutikkerne men må indrømme jeg er for nærig til at betale for så mange penge for en striktrøje str. lille, som jeg egentlig sagtens kunne lave selv. Så nu sysler jeg med et mønster på en anden trøje, som skal konverteres om til ønsketrøjen. Hvis jeg kan. ;o)

Mandag

Det er i sandhed mandag. For første gang i evigheder sov begge drenge da vækkeuret ringede i morges, og det var ikke ligefrem populære forældre som gennemtrumfede afklædning, påklædning og tandbørstning. Tonehøjden hos familiens to yngste medlemmer ville have gjort enhver koloratursopran pavestolt. Nu er klokken 19.00 og der er ro i lejren. Noget tidligere end normalt, men hvad gør det, når trætheden melder sig. Jo, det er helt sikkert mandag.

Vores ene rhododendron er sprunget ud her i weekenden. Så fin den er. Nu venter vi bare på alle de andre, hvide, lilla, røde. Især én er ventet med spænding i år. En "arve-rhododendron" som mine forældre fik fra mine bedsteforældres gård for mange år siden efterhånden. Indtil sidste sommer stod den så i mine forældres have, hvorefter min søster arvede den. Problemet er bare, at rhododendron nok ikke har det så godt på anden sal, så nu er den altså flyttet ind til os i en periode. Den glæder jeg mig til at se springe ud.

I går bagte jeg kærlighedsbrød. Brødet i sig selv er en sjælden fornøjelse, både at bage og sætte tænderne i. Og opskriften giver smil på læben. Så stort et smil at det klart må gives videre. Bare navnet. Kærlighedsbrød. Kig forbi denne alt for skønne blog , det er altid en oplevelse.

DIY

Jeg har lært et nyt udtryk her i blogland: DIY - do it yourself. Og nu har jeg lavet min egen første, nemlig fremgangsmåden til mine højtelskede oldemorfirkanter. Opskriften har jeg selv fundet på nettet så jeg kan ikke give de rette ejermænd æren, men nu er den i hvert fald bragt videre. Håber der er nogle, som vil benytte sig af den og gerne fortælle og vise frem, hvordan resultatet er blevet.

DIY - oldemorfirkanter

	Start med seks luftmasker (lm) og forbind enderne med en kædemaske (km).
	Lav tre lm.
	Derefter to stangmasker (st) igennem ringen og en lm. De tre luftmasker fra før, de to stangmasker og luftmasken danner en gruppe. Ialt skal der blive seks grupper.
	De fem næste grupper dannes af tre stangmasker igennem ringen afsluttende med en luftmaske.
	Forbind den sidste gruppe med luftmaskerne fra første gruppe - stik hæklenålen i tredje lm. og forbind med en km. Derefter km i næste maske.
	Indsæt ny farve med en km i toppen af gruppens sidste st. Derefter km igennem mellemrummet ved lm.
	Tre lm - to st - én lm igennem mellemrummet ved lm - gentages så der er to grupper i mellemrummet "delt" med en lm.
	Fortsæt omgangen rundt med to grupper i hvert mellemrum. I alt skal der være seks x 2 grupper.
	Forbind og skift farve på samme måde som sidst.
	Tre lm og to st i første mellemrum - afslut med en km. Fortsæt rundt med tre st i hvert mellemrum og afslut med en lm
	Når omgangen er afsluttet, forbind og skift farve på samme måde som tidligere.
	Start firkanten rundt om ringen ved at lave første hjørne således: Tre lm, to st, tre lm, tre st, afslut med én lm.
	I de to følgende mellemrum laves: Tre halvstangmasker (halvst), en lm. Dernæst laves næste hjørne: Tre lm, to st, tre lm, tre st, afslut med én lm.
	Fortsæt sådan hele vejen rundt. Efter sidste hjørne er lavet, hækles helt op til spidsen med km.
	I første spids laves hjørnet til yderste firkant: Tre lm, to st, tre lm, tre st, afslut med én lm.
	Næste tre mellemrum: Tre st, en lm. Sådan fortsættes hele vejen rundt dvs.: Hjørnerne: Tre lm, to st, tre lm, tre st, afslut med én lm. Langsiderne: Tre st. i hver afsluttet med en lm
	Færdig! Husk at hæfte enderne på bagsiden.

Ved godt....

....at jeg har skrevet om disse før, men jeg er altså noget så vild med dem, at de får en omgang mere. Oldemorfirkanter er noget af det mest tilfredsstillende at hækle. Især for en rastløs og utålmodig sjæl som mig. Nærmest hele tiden sker der noget nyt, man starter, skifter farve og slutter. Det hele kører i ring og man får noget for hånden. Bare godt, synes jeg.