Nogle ordentlige kasser.

Var i fuld gang med forberedelserne til den hverdag, som venter faretruende forude, da det pludselig slog mig, at I da aldrig har set mine kasser. Altså mine madkasser, that is. Indholdet plejer at være berømt og berygtet på jobbet, en kollega hævder, at min madkasse er lige så stor som min beautybox. Om det er ros eller en lodret fornærmelse, må stå hen i det uvisse. Men tilbage til kasserne. Indholdet viser sig nemlig at være langt fra gennemsnittet på de danske lærerværelser. Af en eller anden uforklarlig grund danner min mad grobund for mange kommentarer, diskussioner og indblik i hverdagen i de små hjem. Synes egentlig ikke selv, at den er noget særligt, men sammenlignet med to halve med lever'stej, så jo, den tilhører nok en lidt anden kategori. Min madpakke betyder noget for mig. Det er et højdepunkt på dagen, selvom det nu ikke er helt so much fun, når man ved hvad der er i. Men det er brændstof, jeg skal køre på resten af dagen - jeg gider ikke spise tilfældige leftovers. Hvorfor skal man som mor og husmor altid sætte sig selv til sidst?? Hvorfor kan man få det med som er til overs, når alle de andre har fået?? Okay, det skal så siges, at jeg kun laver den ene madpakke, men alligevel. Forkæl dig selv, mor, og lav en god madpakke. Du fortjener det.
Og nu tilbage til kasserne.



Jeg har to. Bruger dog kun en af gangen. Der er plads til 1,5 liter i hver og hele fire forskellige rum. Så slipper druerne for at snaske sammen med tomaterne. Desuden indbygget flaske, som kan fyldes og kommes i fryseren og derefter bruges som køleelement. Me like.