tirsdag den 18. maj 2010

Hvem har du rost i dag?

Jeg har ført nævnt Karen - en stor både kreativ og menneskelig inspiration her i blogland. Hun beder os lave en god dag, i dag har jeg forsøgt at lave en god dag for andre. Har stillet krav, lavet aftaler og rost mine dejlige elever i min klasse, har rost en anden klasse som jeg tidligere har været ude med riven efter pga. dårlig opførsel. Og så har jeg rost min pædagog. Altså sønnens pædagog. Ældsten er vanvittig glad for sin børnehave, kommer hjem hver dag, træt og beskidt, men med solskin på kinderne og i hjertet. De synger, spiller, leger og lærer. De tager på tur, leder efter nisser i skoven, finder dyrespor, samler affald, bygger huler og kører traktor. I en tid, hvor der spares til den store guldmedalje, er der alligevel tid og overskud til en morgensmothie ved køkkenbordet lidt over syv, et eventyr i skyggen af et træ og knus og kram og trøst, når der skal siges farvel til mor, og man måske slet ikke er så stor som man sommetider selv tror. Kritikpunkter bliver taget professionelt til efterretning, og jeg føler der er plads til forskelligheder og individuelle hensyn hos både børn og forældre. DERFOR har jeg rost min pædagog i dag og bedt hende sprede budskabet til resten af stuen.

Hvem har du rost i dag?

3 kommentarer:

  1. Godt og tankevækkende indlæg. :o)

    Har jeg rost nogle i dag? Tja, jeg kan faktisk ikke huske det, men jeg håber det...

    Men dagen er ikke omme endnu, så jeg vil da komplimentere dig for de fine sommerfugle du har fået på bloggens layout. ;o)

    SvarSlet
  2. Din far har rost din mor for et godt bagværk. Din mor roser dig for at skrive et godt og flot indlæg.

    SvarSlet
  3. det er godt at huske på... jeg har kun rost Iben indtil videre i dag tror jeg...

    Jeg har sendt en stafet til dig, Mette

    SvarSlet