Det er i sandhed mandag. For første gang i evigheder sov begge drenge da vækkeuret ringede i morges, og det var ikke ligefrem populære forældre som gennemtrumfede afklædning, påklædning og tandbørstning. Tonehøjden hos familiens to yngste medlemmer ville have gjort enhver koloratursopran pavestolt. Nu er klokken 19.00 og der er ro i lejren. Noget tidligere end normalt, men hvad gør det, når trætheden melder sig. Jo, det er helt sikkert mandag.
Vores ene rhododendron er sprunget ud her i weekenden. Så fin den er. Nu venter vi bare på alle de andre, hvide, lilla, røde. Især én er ventet med spænding i år. En "arve-rhododendron" som mine forældre fik fra mine bedsteforældres gård for mange år siden efterhånden. Indtil sidste sommer stod den så i mine forældres have, hvorefter min søster arvede den. Problemet er bare, at rhododendron nok ikke har det så godt på anden sal, så nu er den altså flyttet ind til os i en periode. Den glæder jeg mig til at se springe ud.
Vores ene rhododendron er sprunget ud her i weekenden. Så fin den er. Nu venter vi bare på alle de andre, hvide, lilla, røde. Især én er ventet med spænding i år. En "arve-rhododendron" som mine forældre fik fra mine bedsteforældres gård for mange år siden efterhånden. Indtil sidste sommer stod den så i mine forældres have, hvorefter min søster arvede den. Problemet er bare, at rhododendron nok ikke har det så godt på anden sal, så nu er den altså flyttet ind til os i en periode. Den glæder jeg mig til at se springe ud.
I går bagte jeg kærlighedsbrød. Brødet i sig selv er en sjælden fornøjelse, både at bage og sætte tænderne i. Og opskriften giver smil på læben. Så stort et smil at det klart må gives videre. Bare navnet. Kærlighedsbrød. Kig forbi denne alt for skønne blog , det er altid en oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar