torsdag den 13. maj 2010

Glædes!

I disse dage vil jeg glædes - jeg vil finde ting at glædes over, også når de ikke falder mig let. Hos Karen læser jeg ofte et ønske om, at vi skal lave en god dag. Det er et ønske og en tankegang, jeg har taget til mig. For der er ingen tvivl om at vi selv har et ansvar for hvordan vi tager brydetag med livet. Om vi ser problemer eller udfordringer. Om vi bare hakker småsten eller er med til at bygge katedraler. Mange ting her i livet er vi ikke selv herre over. Men langt henad vejen er det os selv, der må komme videre. Og overveje om vi blot vil være passagerer i vores eget liv eller sidde bag rettet i livets Audi (btw. der er snart Le Mans, yeah baby yeah).

I dag vil jeg glædes. Glædes over at have brugt denne Kristi Himmelfarts-torsdag i selskab med gode venner, som bor alt alt for langt væk.



Glædes over disse to, som i sig selv er meningen med det hele.


Glædes over de små ting som næsten tamme ænder i baghaven ved aftentide.


Tidligere nævnte jeg Karen - hun beder os lave en god dag.
Jeg vil gøre det samme denne torsdag. Til jer alle: Lav en god dag.

3 kommentarer:

  1. Hej Mette

    Tak fordi du linker. Og hvor bliver jeg dog glad for, at der er nogen "derude" der tager ideen op, med selv at værdsætte sin dag og lave den god.
    For du har helt ret....i store træk bestemmer vi selv. Jeg har bare opdaget, at når noget er svært, går det lettere, hvis man ser positivt på det.
    Så lav en god dag i morgen også :)

    SvarSlet
  2. Hej Søde.
    Tak for påmindelsen - det var lige den jeg havde brug for! Synes humøret de sidste dage har været skidt og jeg har vrisset af alle, men ikke i dag - idag skal være en god dag! Tak!

    SvarSlet
  3. Louise og jeg snakkede netop om det den anden dag - hvordan det hele går lettere når man vender det! Selvom det kræver energi, så avler overskud og positivitet bare overskud og positivitet! Så tak for endnu en påmindelse :)

    SvarSlet