Langt som længe

Tjaaa, vi rider ikke samme dag som vi sadler her i huset. Men denne gang var det nu ikke vores sløvhed, der var skyld i forsinkelsen, men derimod en netbutik med rod i leverancerne. Men nu er vores sidste knager endelig kommet - en til hver af drengene i baggangen. "Tusind tak, mor og far," udbrød Gustav. "Jeg elsker jul." Mon der er noget den dreng har misforstået??