tirsdag den 2. marts 2010

Utrendy ferie

Jeg drømmer om ferie. Af den absolutte utrendy slags. Her taler vi ikke om venners hus i Toscana, nærkontakt med lokalbefolkingen på en afsidesliggende græsk ø eller sensommer i New York. Jeg vil have charter og masser af det. Giv mig All Inclusive, nu vi er i gang.
Hvorfor behøver det være så avanceret, så specielt for at være rigtigt?
Tilbage til rødderne, til Spies og Tjæreborg, bring it on. Hele pakken. Røde englændere, der er totalt wastede inden klokken er 10.00, continental breakfast med et kulhydratindhold større end Sidney Lees ego og western aften med helt originalt, autentisk westernmad. Yeah baby yeah.
Giv mig ferie, hvor det ikke bare handler om at flytte pligterne fra et sted til et andet. Så er jeg bedøvende ligeglad med om den er totalt utrendy. Special price for you, my friend.

4 kommentarer:

  1. Uuuuuha JUST been there og det var SKØNT! Hele familien i kopisolbrille, blegfed topmave til skue, bar-tjenere der bager på min søster, underholdningsteamet der hver formiddag dansede den samme dans og derefter gik rundt til alle omkring poolen og spurgte om de ville spille bordtennis/skyde/dyrke yoga... All-inclusive med alt hvad dessertmaven kunne begære... AFSTED med jer :)

    SvarSlet
  2. Ejj - afsted Mette - væk fra det vinterkolde Danmark - afsted til sol og varmen og dasen ved poolen... :)

    SvarSlet
  3. Ja, det kunne bare være såååå godt.

    SvarSlet
  4. Tag mig med Mette pleeeeeeaaase!!!

    SvarSlet